Skru op for hyggen med en udendørs spa

Er du træt af oppustelige badebassiner, der går i stykker hele tiden? Vil du gerne bruge din have noget mere, også i de kolde måneder? Løsningen er et udendørs spabad eller et såkaldt vildmarksbad. Herunder kan du læse mere om de mange fordele ved at have et vildmarksbad i baghaven.

Med et spabad slipper du for besværlige badebassiner

Oppustelige badebassiner er en evig plage: Først skal du puste badebassinet op, og det tager en evighed. Når du er ved at dejse om, fordi du har pustet al luften over i plastikbassinet, viser det sig som regel, at der er hul i. Lykkedes det efter megen møje og besvær at få fyldt vand i, ser bassinet altid mindre ud, end du huskede det. Kun ungerne synes, at badebassinet kan bruges til at soppe en smule i, og du må sidde ved siden af og surmule. Alt det kan du slippe for ved at købe et udendørsspa. Her kan du sidde godt, dine børn kan få sig en dukkert, og i den kølige aftenluft kan du nyde et boblebad. Du kan endelig udleve din drøm om at holde elegante pool parties, og du behøver ikke drømme dig væk til fjerne himmelstrøg. At have et udendørs spabad kræver ikke meget af dig, du skal blot fylde det op med vand og trykke på en knap, hvis du gerne vil have et boblebad. Hvis bare du sørger for at dække dit spabad til, når du ikke bruger det, behøver du ikke gøre det rent specielt ofte. Grunden til, at du skal dække spabadet til, er for at undgå, at vandet bliver beskidt og fyldt med insekter og små dyr.

Få varmen i et vildmarksbad

Måske går du rundt om vinteren og ærgrer dig over, at du slet ikke bruger din skønne have halvdelen af året? Når græsset ikke skal slås, planterne overvintrer indenfor i deres krukker, og alle havens frugter, bær og grøntsager er kogt, moset eller frosset ned, er der ikke noget, der skal passes eller plejes udenfor. I øvrigt er det for koldt til at opholde sig udenfor ret længe ad gangen, så du ser næsten kun din egen have, når du i ny og næ er ude for at hente mere brænde til brændeovnen. Det kan du lave om på med et vildmarksbad. Et vildmarksbad fungerer ligesom et almindeligt spabad, bortset fra, at du kan varme vandet op ved at tænde op i en slags mini brændeovn nedenunder badekarret. Derfor er du nødt til at forberede dig en smule, når du vil bruge dit vildmarksbad, for det tager jo selvfølgelig et stykke tid, før vandet er dejligt varmt. Selvom det kræver en smule forberedelse, vil du uden tvivl komme til at sætte stor pris på dit vildmarksbad, som giver dig mulighed for at nyde din have hele året rundt. Og det kan vel knapt lade sig gøre at komme i tanker om en bedre måde at afslutte dagen på end at sidde i et rygende varmt vildmarksbad med en god drink i hånden og bare nyde livet?